tirsdag den 8. november 2011

Müslibar og andet godt

8. november 2011

I dag var hjemmedag - dem skal der jo også være plads til når man er på barsel (fnis)

Besluttede at bage nogle müslibarer - det var længe siden og de må da være bedre end alt muligt andet at stoppe i hovedet fordi de samtidig mætter lidt.
Sådan ser de ud når de kommer ud af ovnen. Tilbage er blot at skære dem i ønskede stykker. Denne gang prøvede jeg noget nyt og tilsatte et par håndfulde grofthakkede tørrede tranebær. Det blev bare super...
Her er de skåret ud


Var alene med pigerne i eftermiddag og havde jo fået pakket dåbsgaver ud og dermed fået samlet Nathelies gå-dukkevogn. Emmelie var meget utilfreds med at det ikke var hendes men tog til sidst til tåls med at måtte låne den - hvis altså det var ok at køre lillesøster en lille tur i den...


Besluttede også at få bagt de pizzasnegle som lå i fryseren. Vi lavede dem i sidste uge men glemte helt at få dem bagt... Fik skåret dem ud og lagt klar på pladerne - og den første plade i ovnen...
Men så skulle Emmelie puttes og jeg glemte alt om æggeuret og det resulterede i brændte pizzasnegle. Godt der var en plade mere så der er nogen i morgen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar