mandag den 14. november 2011

Lyd og duft af jul der nærmer sig

14. november 2011
Synes længe at lugten af jul har sneget sig ind alle steder. Julepynten breder sig i butikkerne og der er kun 14 dage til det er første søndag i advent.

Jeg er sikker på jeg snart skal igang med julekagerne. Ihvertfald de som godt kan tåle i dejen at blive frosset for det gør jo ikke noget at det er klar så det blot skal bages - gør det vel?

I dag er der kommet juletræ i vores gård. Det er så hyggeligt og det ser ud til at være et stort flot træ i år. Jeg overvejede i går aftes da jeg havde været ude og gå om det mon ikke snart var tid at jeg fik lyskæden op i stuevinduet det er så hyggeligt...

Skal også have taget billeder af pigerne med nissehuer en af de nærmeste dage - det gør jo ikke noget for en gangs skyld at være i god tid. Listen med hvem der skal have julegaver og hvad de skal have er også så småt ved at tage form.
Den første er købt - fra Emmelie til Nathelie så der skal ikke købes mere til hende - hun forstår det jo alligevel ikke før næste år.
En del af Emmelie's gave er også købt samt en del af den til min bror og svigerinde - så mon ikke jeg kan få gaveræset hurtigt overstået i år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar