tirsdag den 8. november 2011

Mit første indlæg

Mandag den 7. november 2011.

Ja så besluttede jeg mig for at oprette en blog...

Sidder i sofaen en dødelig mandag aften og surfer lidt rundt. Hvorfor så ikke lave en blog???

Jeg er pt. på barsel med mit andet barn. Jeg har to rigtig skønne piger - en på 4 år og en på 3 mdr.

Jeg bruger gerne meget tid i mit køkken. Jeg elsker at lave mad og bage kager. Og så slapper jeg af på min helt egen måde når jeg er i mit køkken.
Jeg har til aften besluttet hvad jeg skal have bagt - eller hvad jeg gerne vil bage af julekager i år.
Det skal gerne ende med at blive til Jødekager, håkonskager, brunkager, vaniliekranse, romkugler og honninghjerter.
Dejen til honninghjerter er derfor i dag lavet og sat på køl så den kan blive klar til starten af december.

Jeg elsker julen og glæder mig rigtig meget til at jeg meget snart skal igang med at finde julepynten frem. Det skal nok blive dejligt at have tid til at jule nu jeg er hjemme på barsel.

I weekenden holdt vi dåb for vores mindste datter. Vi havde en fantastisk dag og er så glade for alle de der ville dele den med os. Jeg lavede selv kagerne til festen og er ganske tilfreds med resultatet og er så glad for min veninde som hjalp mig.
Kagerne var banankage med skildpaddecreme imellem. Den ene fik dog en chokoladebund da den ene bananbund knækkede.
Kagerne vakte stor glæde hos gæsterne og det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger den sammensætning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar