fredag den 25. november 2011

Amerikansk Coffecake


Til dejen skal du bruge :
4½ dl hvedemel af en god bagekvalitet
2 dl almindeligt sukker
100 g blødt smør
2 æg fra høns der ikke lader sig afskrække af lidt kold blæst
2½ dl creme fraiche 18 %
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 tsk. vanille - ekstrakt eller vanillesukker

Topping
1 dl hakkede nødder (jeg plejer mandler – men alt kan bruges)
1 dl almindeligt sukker
1-3  tsk. Kanel efter smag

Sådan gør du
Tænd din ovn og sæt temperaturen på 175 gr. C. Smør en form - så er den klar.

Bland dine hakkede nødder med sukker og kanel i en lille skål og stil til side.

Pisk smør og sukker sammen i en god stor røreskål. Pisk til det er lyst og luftigt. Tilsæt æg og creme fraiche samt mel, bagepulver, natron og vanille. Sådan - alt på ét sted og det hele kan røres hurtigt sammen. Endelig ikke for længe - så bliver det til brød.

Hæld delen af dejen i din form og drys nøddeblandingen over.
Sæt kagen i ovnen og bag den ca. 45 minutter. Tiden afhænger af din ovn, så prøv dig frem med noget tyndt eller spidst sidst i bagetiden. Der må ikke hænge dej på din testpind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar