onsdag den 9. maj 2012

Rejetærte

Har ikke nået at prøve opskriften her - men den skal bestemt meget snart på bordet herhjemme.

Tærtedej
125g durummel
125g hvedemel
1 tsk groft salt
½ tsk friskkværnet sort peber
125g koldt smør
2-3 spsk iskoldt vand

Bland de to slags mel med salt og peber. Hak det kolde smør i og saml det hurtigt med vand til tærtedej.
Sæt dejen på køl i mindst 30 min.
Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik dejen med en gaffel og forbag blindt i 10 min. Fjern herefter blindingen og bag yderligere 5 min.

Fyld
2 æg
2 dl kaffefløde
1 stort bundt brøndkarse
200g pillede rejer
200g halverede cherrytomater
50g revet ost
salt og peber

Blend æg, fløde og karse sammen og smag til med salt og peber.
Hæld cremen i den forbagte bund og drys med rejer, tomater og ost.
Bag tærten til cremen har sat sig i 25-35 min.

Der er desværre ingen varmeangivelse i opskriften så jeg tror jeg prøver mig frem ved 175 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar