onsdag den 9. maj 2012

Oreo cupcakes

Rigtig lækre cupcakes med oreo frosting...

Ingredienser - 12 cupcakes
75 gr smør, stuetemperatur
100 gr sukker
100 gr brun farin
2 æg
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
150 gr mel
1,5 dl mælk
15 Oreos

Hvid chokolade/oreo-frosting
50 gr blødt smør
110 gr philidelphia
175 gr flormelis
50 gr smeltet, hvid chokolade
1 tsk vaniljesukker eller korn fra en vaniljestang


Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk smør, sukker og brun farin sammen. Pisk æggene i.
Bland de tørre ingredienser (vanillesukker, bagepulver og mel) i en separat skål. Hæld melblanding i smørblandingen langsomt mens der piskes. For at undgå klumper kan melblandingen også hældes i gennem en si.
Hæld mælken i mens der piskes.

Nu fordeles Oreos’ne i tre bunker
: 1) Tag “låget” af 12 Oreos – læg dem i én bunke. 2) Læg seks låg samt de tre resterende hele Oreos i én bunke. 3) Læg de sidste seks låg i en bunke – de gemmes til frostingen.

Bunke 2 hakkes og vendes i dejen.

Hæld en smule dej i formen så det lige dækker bunden.
Læg en “lågløs” Oreo (fra bunke 1) i hver form. Se det allersidste billede hvis du undrer dig over, hvorfor det kan betale sig at lægge en Oreo i, på denne måde!
Fyld op med resten af dejen ovenpå – dog kun så formen er 2/3 fyldt.
Cupcakes’ne bages i ca. 20 minutter.


Frosting
Smelt den hvide chokolade og lad den køle af.
Hak de seks låg fra bunke 3.
Pisk flormelis, smør, vanille og philadelphia. Pisk den smeltede chokolade i. Pisk, pisk, pisk!! Jo mere der piskes, jo dejligere luftig bliver frostingen. Vend til slut de hakkede Oreos-låg i.

Pynt dine afkølede cupcakes. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar